Mere information ― Dansk

Urticaria viser sig ofte som intense, kløende, hævede udslæt. Det kan nogle gange ledsages af hævelse i det underliggende væv. Behandlingen går primært ud på at undgå kendte triggere. Førstelinjebehandling omfatter nyere antihistaminer, som kan øges til højere doser, hvis nødvendigt. Andre lægemidler, såsom ældre antihistaminer, H2‑blokkere, leukotrienreceptor‑antagonister, stærkere antihistaminer og korte kurser med kortikosteroider, kan tilføjes som supplerende behandling. Hvis nældefeber fortsætter trods disse tiltag, kan patienten henvises til specialist for yderligere behandling, fx omalizumab eller cyclosporine.
Urticaria commonly presents with intensely itchy raised welts. It is sometimes accompanied by swelling of the underlying tissues. Treatment primarily involves avoiding triggers, if known. First-line medication includes newer antihistamines, which can be adjusted to higher doses if needed. Other medications like older antihistamines, H2 blockers, leukotriene receptor antagonists, stronger antihistamines, and short courses of corticosteroids can be added as extra support. In cases where urticaria persists despite these measures, patients might be referred to specialists for additional therapies such as omalizumab or cyclosporine.

Denne gennemgang skitserer de seneste retningslinjer for behandling af nældefeber og giver nye indsigter i dens årsager.
This review outlines the latest guidelines for treating urticaria and offers new understandings of its causes.

Second-generation H1-antihistamines (e.g., cetirizine, loratadine, fexofenadine), Omalizumab, Ciclosporin, and short courses only of systemic corticosteroids